Der findes ingen dumme SEO-spørgsmål, men derfor kan det sagtens være svært at spørge alligevel.
De fleste har brug for lidt SEO hjælp og gode råd, når de starter med deres SEO-arbejde. Her får du en lille FAQ, der besvarer 13 spørgsmål om basic SEO:
1) Hvad er SEO?
SEO står for søgemaskineoptimering (search engine optimization). Det refererer til teknikker, der gør din hjemmeside mere synlig i de organiske søgeresultater, når personer søger efter din virksomhed, produkt eller service via søgemaskiner som Google, Bing eller Yahoo.
Læs også: Hvad er søgemaskineoptimering
2) Hvad er forskellen mellem organiske og betalte søgeresultater?
Organiske resultater vises gratis i søgemaskiner baseret på en algoritme. Betalte søgeresultater vises øverst på søgemaskinens resultatside og er markeret med ”Annonce” eller “Ad” foran URL’en i det enkelte resultat. Dette er de links, som annoncører betaler for at blive vist på, på de forskellige søgemaskiners resultater.
3) Hvad er en meta beskrivelse og har den stadig betydning?
En meta beskrivelse, også kaldet meta description, er den tekst, der vises under din sides titel i et søgemaskineresultat. Den skal forklare hvad din side handler om, så brugerne ved det, inden de klikker ind på siden. Meta beskrivelser er stadig vigtige, bare ikke på samme måde som førhen. I dag er det vigtigt, at du skriver noget interessant og brugbart for, hvad man får ud af at klikke på linket. På den måde er du troværdig ift. hvad du lover, og brugeren får en god oplevelse ud af at følge linket, da der er forventningsafstemt. Teksten skal selvfølgelig også give brugeren lyst til at klikke. En god meta beskrivelse og sidetitel (titlen over metabeskrivelsen) kan øge din klikrate (CTR), da de giver brugerne lyst til at klikke inde på din side.
Den maksimale længde for en meta beskrivelse er 160 tegn, mens en sidetitel maksimalt kan være 65 tegn.
4) Skal jeg optimere mit domænenavn for at inkludere søgeord?
Dit primære domæne skal ikke indeholde et søgeord blot for optimeringens skyld. I nogle virksomheder giver det mening at have det navn, som også er deres primære søgeord, og i andre tilfælde giver det slet ikke mening og vil ikke tilføje værdi til websitet.
5) Hvordan ved jeg, at jeg bruger det rigtige antal søgeord på en side?
Der findes ingen facitliste over, hvor mange søgeord du skal bruge på en side. Det er den forkerte måde at tænke optimering på. Fokusér hellere på de emner, du gerne vil kendes for og arbejd dig den vej. Hav din kunde/bruger i fokus og brug kun de relevante søgeord (keywords) når du har brug for det, ikke for antallet af søgeords skyld. Søgemaskinernes algoritmer er blevet ”kloge” nok til at genkende misbrugte søgeord og belønner i højere grad din side efter, hvor længe dine brugere bliver på den.
6) Hvad er forskellen mellem interne og indgående links?
Når du linker mellem dine sider på dit website, hedder det interne links. F.eks hvis du skriver om et produkt et sted på dit website og der linker videre til produktets side, et andet sted på dit site.
Når andre hjemmesider linker til dig, hedder det indgående (inbound) links. F.eks hvis du har samarbejde med en anden virksomhed, som så linker til din hjemmeside. Begge typer links er værdifulde for din SEO.
7) Hvor mange interne links har jeg brug for?
Lige som du bør undgå at fylde for mange søgeord ind i dit indhold, bør du også undgå at sætte for mange links ind. Indsæt kun dem, der forbedrer læserens oplevelse.
8) Hvad er forskellen mellem indekseret og crawling?
Når søgemaskiner gennemgår indholdet på dit websted, crawler de dit website. Når de gør det, indekserer de det indhold, der vil blive vist i søgemaskinen. Men det er ikke alt indhold bliver indekseret, da søgemaskinen selv vælger hvilket indhold de vil og vil ikke indeksere, når de crawler.
9) Hvordan kan jeg se, hvilke sider der er indekseret?
Du kan tjekke hvilke sider, dit website er indekseret på, ved at gå ind på den givne søgemaskine, f.eks. Google, Yahoo eller Bing, og skrive følgende i søgefeltet:
site:DitDomæneNavn.dk
Herefter får du søgeresultater frem, der viser hvilke af dine sider der er indekseret. Og som en lille bonus kan du også se, hvordan dine meta titler og beskrivelser fremstår og om de f.eks. er for lange eller korte.
10) Hvorfor har jeg brug for ”alt tekst” på mine billeder?
Alt tekstens oprindelige og stadig primære formål er, at beskrive billeder til besøgende, som ikke kan se dem. Der kan være mange grunde til billederne ikke bliver vist – alt fra at din browser blokerer billedet, til at brugeren er synshæmmet og derfor ikke er i stand til visuelt at identificere et billede. Søgemaskiners crawling er heller ikke i stand til at se og forstå billeder, og dermed hjælper din alt tekst også søgemaskiner med at forstå indholdet.
Læs også: SEO: 10 fejl og hvordan du undgår dem
11) Hvor lang tid tager det at se resultater fra SEO?
Der er forskellige faktorer, der afgør, hvor hurtigt (eller langsomt) resultaterne af SEO kommer. Denne liste kan omfatte, men er ikke begrænset til:
- Hvor meget indhold du har
- Kvaliteten af indholdet
- Hvordan indholdet resonerer med dit publikum
- Om du er et stort eller et lille website med stærk eller svag domæneautoritet
Et stort website kan muligvis se resultater efter et par dage, hvis søgemaskinen crawler websitet regelmæssigt. På mindre websites vil det sandsynligvis tage længere tid, fordi de ikke bliver crawlet lige så hyppigt. Vent mindst en uge, men sandsynligvis tættere på en måned, før du overvejer at ændre din SEO-strategi – og lidt længere, hvis du er helt ny i SEO.
12) Skal jeg ansætte nogen til at lave SEO?
SEO hjælp kan være en god ide. Du kan enten ansætte nogen internt eller hyre en ekstern. Men vær opmærksom på, at det kan give problemer, hvis personen ikke kender de nyeste regler inden for SEO. Google gennemgår risiciene ved at ansætte den forkerte SEO-person på dette support site.
13) Hvad er et godt mål at sætte for din SEO?
Når du sætter dit mål for SEO, skal du ikke kun tænke på, hvor mange besøgende du vil have på dit website. Tænk på den fulde konverteringsproces og hvor meget kvalitetstrafik du gerne vil have.
Er de mennesker, der finder din hjemmeside gennem SEO faktisk kvalificerede kundeemner til din virksomhed? Hvis ikke, betyder det så noget, at trafikken til dit website er steget?
Når du sætter dine mål skal du overveje, hvad generel trafik vs. kvalitetstrafik betyder for din virksomhed. Sæt ikke kun dine mål baseret på trafik, men på hele din konverteringsproces.
Vil du have mere SEO hjælp? Vi laver en grundig analyse af din hjemmesides nuværende SEO-indsats og laver derfra en SEO-strategi, der understøtter din virksomheds mål og restende marketingindsats. Læs mere om vores SEO ydelser her.