Ønsker du at finjustere din personlige LinkedIn-profil eller gøre din virksomhedsside endnu mere professionel? Uanset hvad, så har vi hos Caleo Agency sørget for at samle de relevante tips til LinkedIns billedformater og -størrelser.

LinkedIn har til dato mere end 772+ millioner medlemmer. 675 millioner bruger LinkedIn månedligt og 40% af dem bruger platformen på daglig basis. 61 millioner LinkedIn-brugere er i ledende stillinger og 40 millioner brugere er i beslutningspositioner for deres respektive firma. Set i det lys er det ikke mærkeligt, at LinkedIn er førende inden for sociale interaktioner mellem virksomheder. Lad os sørge for, at din profil og virksomhedsside ser skarp ud!

 

Billedspecifikationer til LinkedIn-opslag

Når du tilføjer et brugerdefineret billede til dit opslag med link, skal du huske følgende retningslinjer for at opnå bedst mulig visning:

  • Brug forholdet 1,91:1 (1200 x 627 pixels)
  • Billedet skal være mere end 200 pixels bredt
  • Hvis billedbredden er mindre end 200 pixels, vises dit billede ikke i det større og brede billedformat. I stedet vises det som et miniaturebillede i venstre side af indlægget
  • Billeder på mobil beskæres ikke og vises på samme format

Dette gælder både LinkedIn-profiler og -sider.

 

LinkedIn profil- og coverbillede

Profilbillede specifikationer:

  • Brug forholdet 1:1
  • Alt mellem 400 x 400 til 20000 x 20000 pixels fungerer

Coverbillede specifikationer:

  • Brug forholdet 4:1
  • Den anbefalede størrelse er 1584 x 396 pixels
  • Filtype: JPG-, GIF- eller PNG-fil
  • Mindre end 8 MB
  • Hvis dit coverbillede virker sløret eller pixelleret, skal du vælge et billede i en større filstørrelse

 

LinkedIn-siders billedspecifikationer

LinkedIn-sider er tilgængelige på flere enheder og skærmstørrelser. Når du opdaterer din LinkedIn-side med nyt firmalogo og coverbillede, anbefales der følgende specifikationer:

Firmalogo: 300 x 300 pixel

Coverbillede: 1128 x 191 pixels

Når man ser coverbilledet på en retina skærm, vises det faktisk større end 1128 pixels, derfor anbefaler vi at fordoble disse pixels for et flot billede med høj opløsning.

Det er altid en god idé at se resultatet på forskellige enheder for at sikre, at alle de vigtige elementer på billedet kan ses. Ellers kan det være en god idé at tage udgangspunkt i billedet som et ”baggrundsbillede”, der ikke har elementer som kan risikere at se mærkelige ud, når de beskæres på forskellige enheder.

Bemærk at LinkedIn-siders coverbilleder har andre formater end LinkedIn-profilers.

 

LinkedIn anbefaler:

Dit omslagsbillede skal muligvis justeres, så det passer til skærmen, hvilket kan indebære at beskære billedet vandret eller lodret. Vi anbefaler at uploade et højkvalitetsbillede med så lidt tekst som muligt, for at sikre en optimal visning på alle enheder og skærmstørrelser. Vores accepterede billedformater til uploads er PNG eller JPEG.

 

Video-specifikationer på LinkedIn

Videoer vægtes højt i LinkedIn’s algoritmer og har en større chance for at når til tops i andres feed. Derfor er det også relevant at kigge på video-retningslinjer.

Maks filstørrelse: 5 GB

Minimum filstørrelse: 75 KB

Maks videolængde: 10 minutter

Minimum videolængde: 3 sekunder

Opløsning: Min. 256 x 144 pixels til 4096 x 2304 pixels

Billedformat: 1:2.4 – 2.4:1

Billedhastighed: 10fps – 60 fps

Bithastighed: 192 kbps – 30 Mbps

Understøttede filtyper:

AAC, ASF, FLV, MP3, MP4

MPEG-1, MPEG-4, MKV, WebM, H264/AVC

Vorbis, VP8, VP9, WMV2, WMV3

Billedformat linkedin 2021